Få tingene til at ske - omsæt strategi til adfærd

Strategier, road maps og planer – der bliver tænkt, men bliver der handlet? I rigtig mange virksomheder er det vanskeligt at få eksekveret de mange initiativer, der bliver igangsat. De klassiske udfordringer er mangel på tid, fokus – og hjernekapacitet.

Mennesker er vanedyr, og det kræver overraskende meget energi at bryde etablerede vaner. Når mange strategier reelt aldrig kommer til at leve andre steder end i en skuffe i hjørnekontoret, skyldes det sjældent modvilje fra medarbejderne. Det handler oftest om en manglende evne til at forstå behovet for en ændret adfærd samt mangel på redskaber til at bryde de vaner, der fastholder “den gamle” måde at gøre tingene på. Noget af forklaringen kan findes i nyeste hjerneforskning indenfor NeuroScience Leadership.

Som leder er du nødt til at anerkende dine medarbejderes måde at reagere på, og du skal tage højde for, at den plan, der er åbenlys i dit hoved, ikke nødvendigvis er lige så tydelig for medarbejderne, der har fokus på daglige driftsopgaver.

Få klare svar og konkrete værktøjer

Vi inviterer på 3 timers inspirationsrus, hvor du får konkrete værktøjer med hjem og et indblik i, om vores metoder til eksekvering af strategier er noget for dig.

Du får svar på:

  • Hvorfor er det så vanskeligt at eksekvere strategier?
  • Hvor meget kan – og skal – I egentlig nå?
  • Hvordan skaber du buy-in, motivation og eksekvering?
  • Hvorfor er Why og What (stadig) vigtigt at tale om?
  • Hvad er System 1 & 2 – og hvordan arbejder du med det?
  • Derfor er retning vigtigere end hastighed

Det får du med:

  • En metode til at prioritere de ting, der er værdifulde for virksomheden og meningsfulde for medarbejderne.
  • En metode til at sortere i og udvælge et antal mål og indsatsområder, som medarbejdernes hjerner kan håndtere.
  • En metode til at planlægge, hvordan I eksekverer på jeres mål.

Seminaret henvender sig til:

Topledere, HR og andre ledere, der arbejder med strategi.

Vi udvikler og træner organisationer
Yderst inspirerende seminar, hvor jeg gik hjem og nærmest var ærgerlig over at flere fra vores organisation var gået glip af dette seminar. På en meget enkel måde fik Intenz sat ord og begreber på, hvad der er afgørende i arbejdet med forandringsledelse. De “formler” jeg tager med derfra, er direkte anvendelige at arbejde med i hverdagen.”
Maria Frederiksen
HR Partner, Aarhus Havn

FAQ

Det koster dig kun din tid – og vores tilbagemeldinger siger, at den er givet godt ud. I forbindelse med tilmeldingen tilmeldes du samtidig vores nyhedsmail. Du kan naturligvis altid rette eller tilbagekalde dit samtykke.

Ja, du er velkommen til at tage op til tre af dine kolleger med. Af hensyn til dynamikken i rummet, har vi et ønske om, at der max. deltager fire personer fra det samme firma. Af hensyn til persondataloven skal du og dine kolleger tilmelde jer individuelt, så den enkeltes navn, mail mm. fremgår.
I kan også vælge at afsætte en halv dag, hvor vi kommer til jer og holder et inspirationsoplæg om emnet. Så er det jer, der bestemmer deltagerantallet. Lyder det interessant? Så kontakt os på [email protected] – så ringer vi tilbage og aftaler nærmere ift. dato, sted og pris.

Vores seminarer afholdes i henholdsvis Aarhus og København Ø. Se hvilket seminar der afholdes hvor under det enkelte seminar.

Alle seminarer afholdes som udgangspunkt én gang i Aarhus og én gang i København i løbet af halvåret. Udvalgte seminarer afholdes ligeledes i Kolding.

Hold dig opdateret. Vi lancerer løbende nye seminarer i både Aarhus og København. Tilmeld dig vores nyhedsmail og følg os på LinkedIn. Her offentliggøres de nye seminarer som det første.

Dejligt du har lyst til at deltage!

Du tilmelder dig ved at klikke på det aktuelle seminar. Klik på den by og dato der passer dig bedst og udfyld til sidst dine oplysninger. Du er hermed tilmeldt. Vi ses!

Skulle du mod forventning blive forhindret i at deltage, vil vi meget gerne vide det i god tid på [email protected] – så en anden kan få glæde af pladsen.

Kontakt vores koordinator Charlotte Kemp Clément på Tlf. +45 30 10 40 00 eller [email protected]. Alle spørgsmål er velkomne.